DMJX
Her finder man nogle udvalgte produktioner, som jeg gerne vil fremhæve.
Tryk på titlerne for at læse artiklerne.

REPORTAGE
HØJT HUMØR & HOST: Morgenbasserne synger af deres lungers halve kraft

Jeg fik til opgave at skrive en observerende reportage. Ret hurtigt vidste jeg, at jeg ville skrive om Morgenbasserne, et lungekor for mænd over 80 år.

Min hovedperson, Bent Dichmann, kender jeg gennem mit arbejde på Barry's Pub, og han er en vidunderlig mand. Han har KOL, og at synge i dette kor hjælper på hans vejrtrækning. Det var så skønt (og bestemt ikke kedeligt) at tilbringe formiddagen med disse herrer.

Selvom det ikke var vagthundsjournalistik, er dette stadig en af mine favoritter blandt mine egne artikler. Historien er hjertevarm og stiller fokus på fællesskaber mellem ældre mænd.
SoMe-VIDEO
Vil du ha' noget pølse?

På TV-holdet fik vi til opgave at lave en video, der egnede sig til at blive delt igen og igen på de sociale medier. Det tog os noget tid at finde ud af, hvad vores video skulle handle om. Det var, da jeg gik forbi den lokale pølsevogn, som min kammerat Rune ejer, at denne idé fik liv.

Denne opgave var super sjov at lave, og vi kunne senere hen også underholde resten af holdet med vores færdige produkt.

I løbet af det første døgn fik den omkring 1.000 visninger på YouTube og Rune blev et slags fænomen som den gustne pølsemand.


PROBLEMUDREDENDE ARTIKEL
STYRKETRÆNING & STEROIDER: Fitnesscentre kritiserer kontrolsystemet

I det problemudredende projekt skrev min studiemakker og jeg om doping i fitnesscentre. I starten var det lidt svært at finde vores fokus og vinkel, men vi endte med at fokusere på kontrollen af doping.

Jeg kunne godt have ønsket, at vi havde stillet os mere kritiske over for vores kilder. Vores erfaringskilde får lov til at tale sin sag uden så mange indvendinger, samtidig med at vores kritik til Anti Doping Danmark faldt lidt til jorden.

Jeg er dog super tilfreds med vores kilde og hvor meget, vi faktisk fik fra ham. Det var helt vildt at få lov til at observere ham stikke steroider ind i armen.
FEATURE
Jagten på kærligheden for åben skærm

Vi skulle i grupper lave en skriftlig feature.

Et af mine gruppemedlemmer ville var meget vild med datingprogrammet Landmand søger kærlighed og ville derfor gerne lave noget, hvor dette indgik. Efter en brainstorm kom vi i fællesskab frem til, at det kunne være spændende at se på datingprogrammer i det hele taget - for der er nok at tage af.

Vi tog et program hver og interviewede en deltager - jeg snakkede med Mads Strandbygaard fra Alene sammen.

This site was made on Tilda — a website builder that helps to create a website without any code
Create a website