STYRKETRÆNING & STEROIDER:
Fitnesscentre kritiserer kontrolsystemet
Et medlemskab hos Anti Doping Danmark skal kunne fungere som en forebyggende faktor for doping i fitnesscentre. Dog er medlemskabet ikke gratis, og kontrolsystemet er minimalt.
Asta Wehlmann & Emma Raaby Kramer
25.04.2022
Store overarme og et bredt skulderparti, der næsten ser for godt ud til at være sandt. Hvis man har sin gang i et fitnesscenter, har man måske oplevet, hvordan nogle medlemmer har opnået utrolige resultater med deres styrketræning. Faktum er, at de store muskler i nogle tilfælde kan skyldes brugen af præstationsfremmende stoffer.
Hos Anti Doping Danmark har man en ambition om at forebygge og bekæmpe brugen af motionsdoping i fitnesscentrene. For at dette skal kunne lade sig gøre, skal fitnesscentrene rundt om i landet dog være villige til at indgå en samarbejdsaftale med institutionen, som de selv skal betale for, og som flere finder utilstrækkelig i forhold til at komme problemerne til livs.
Hos Anti Doping Danmark har man en ambition om at forebygge og bekæmpe brugen af motionsdoping i fitnesscentrene. For at dette skal kunne lade sig gøre, skal fitnesscentrene rundt om i landet dog være villige til at indgå en samarbejdsaftale med institutionen, som de selv skal betale for, og som flere finder utilstrækkelig i forhold til at komme problemerne til livs.
Samarbejde eller ej?
I dag er lovgivningen skruet sådan sammen, at Anti Doping Danmark skal søge at indgå samarbejdsaftaler med fitnesscentrene for at forebygge og opfange brugen af doping. Samarbejdet er altså frivilligt, ligesom det koster 3.500 kr. årligt for et center at indgå i ordningen. Ifølge forebyggelseskonsulent hos Anti Doping Danmark Kasper Skat Lundgaard Krøll er frivilligheden dog et vigtigt redskab i institutionens arbejde.
”Der er nogle centre, der ikke er interesserede i at samarbejde med os. Vi vil gerne samarbejde med så mange som muligt, men vores konsulenter skal føle sig velkomne, når de besøger centrene.”
Spørger man Anders Schmidt Vinther, der er ph.d. studerende hos Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet, er frivilligheden i ordningen ligeledes et vigtigt element.
”Et argument for at have en frivillig ordning er, at centrene derved er engagerede i aftalen, samt at de gør en mere aktiv indsats for at forebygge brugen af doping.”
I forlængelse af dette peger Anders Schmidt Vinther på, at det kan sikre engagement fra centrenes side, at de skal betale for at indgå i samarbejdsordningen. Han forklarer dog også, at betalingen potentielt kan spænde ben for samarbejdet.
”Brugerbetaling kan være en barriere for at betjene sig af en ydelse, men vi ved ikke med sikkerhed, hvorvidt brugerbetalingen i forhold til Anti Doping Danmark gør ordningen mere eller mindre effektiv.”
”Der er nogle centre, der ikke er interesserede i at samarbejde med os. Vi vil gerne samarbejde med så mange som muligt, men vores konsulenter skal føle sig velkomne, når de besøger centrene.”
Spørger man Anders Schmidt Vinther, der er ph.d. studerende hos Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet, er frivilligheden i ordningen ligeledes et vigtigt element.
”Et argument for at have en frivillig ordning er, at centrene derved er engagerede i aftalen, samt at de gør en mere aktiv indsats for at forebygge brugen af doping.”
I forlængelse af dette peger Anders Schmidt Vinther på, at det kan sikre engagement fra centrenes side, at de skal betale for at indgå i samarbejdsordningen. Han forklarer dog også, at betalingen potentielt kan spænde ben for samarbejdet.
”Brugerbetaling kan være en barriere for at betjene sig af en ydelse, men vi ved ikke med sikkerhed, hvorvidt brugerbetalingen i forhold til Anti Doping Danmark gør ordningen mere eller mindre effektiv.”
En ekstra udgift
Netop brugerbetalingen er noget, som flere fitnesscentre mener er en hindring for at indgå et samarbejde med Anti Doping Danmark. Brian Schneider, der er er administrerende direktør hos Loop Fitness, mener, at brugerbetalingen er et problem.
”Vi ville gerne samarbejde med Anti Doping Danmark, men vi synes, det er forkert, at økonomien skal ligge i centrene. I min optik svarer det til, at bilforhandlerne skulle betale for en ordning, fordi vi skal fange dem, der kører for stærkt.”
Udgiften der er forbundet med at skulle indgå en samarbejdsaftale med Anti Doping Danmark, udgør et væsentligt indhug i økonomien for de fleste fitnesscentre.
”Som udgangspunkt kan jeg godt se det fra centrenes side, men betalingen sikrer interesse i samarbejdet. Vi er hele tiden i dialog med brancheforeningen DFHO for at finde den bedste løsning,” fortæller Kasper Skat Lundgaard Krøll og understreger, at beslutninger om betaling er politiske.
”Vi ville gerne samarbejde med Anti Doping Danmark, men vi synes, det er forkert, at økonomien skal ligge i centrene. I min optik svarer det til, at bilforhandlerne skulle betale for en ordning, fordi vi skal fange dem, der kører for stærkt.”
Udgiften der er forbundet med at skulle indgå en samarbejdsaftale med Anti Doping Danmark, udgør et væsentligt indhug i økonomien for de fleste fitnesscentre.
”Som udgangspunkt kan jeg godt se det fra centrenes side, men betalingen sikrer interesse i samarbejdet. Vi er hele tiden i dialog med brancheforeningen DFHO for at finde den bedste løsning,” fortæller Kasper Skat Lundgaard Krøll og understreger, at beslutninger om betaling er politiske.
Stikprøver frem for systematisk kontrol
En vigtig del af Anti Doping Danmarks arbejde er kontrolbesøg og stikprøvekontroller af medlemmer af fitnesscentre. Stikprøverne har til formål at opfange dopingbrugere, men de kan i sig selv også forebygge brugen af doping. Der er dog en del usikkerhed forbundet med dem, forklarer Anders Schmidt Vinther.
”Det er svært at sige noget om effekten af dopingkontroller på forbruget af dopingstoffer. Teoretisk set kan det have en afskrækkende effekt, men den afhænger af sandsynligheden for at blive testet samt alvorligheden af sanktionen ved en positiv test.”
Tal fra Anti Doping Danmark viser, at der i år 2019 blev foretaget 143 prøver, hvoraf 61 var positive. Kasper Skat Lundgaard Krøll forklarer dog, at det langtfra et tests, der er det primære arbejdsredskab, når det kommer til at forhindre brugen af doping i fitness.
”Vi skal ikke ud at jage folk, der tager doping. Vi bruger det meste af vores tid på dialog med centrene og personalet om at forebygge doping og skabe sunde træningsmiljøer.”
”Det er svært at sige noget om effekten af dopingkontroller på forbruget af dopingstoffer. Teoretisk set kan det have en afskrækkende effekt, men den afhænger af sandsynligheden for at blive testet samt alvorligheden af sanktionen ved en positiv test.”
Tal fra Anti Doping Danmark viser, at der i år 2019 blev foretaget 143 prøver, hvoraf 61 var positive. Kasper Skat Lundgaard Krøll forklarer dog, at det langtfra et tests, der er det primære arbejdsredskab, når det kommer til at forhindre brugen af doping i fitness.
”Vi skal ikke ud at jage folk, der tager doping. Vi bruger det meste af vores tid på dialog med centrene og personalet om at forebygge doping og skabe sunde træningsmiljøer.”
En alternativ strategi
Anti Doping Danmarks strategi tager ifølge Anders Schmidt Vinther udgangspunkt i primær forebyggelse, hvor man forsøger at forhindre, at dopingmisbrug overhovedet opstår. Der findes dog alternativer hertil.
”I Storbritannien arbejder man ikke med primær forebyggelse. Man har i stedet fokus på at minimere de skadevirkninger, man kan pådrage sig, når man benytter præstationsfremmeden stoffer,” fortæller Anders Schmidt Vinther.
Den britiske tilgang står dermed i kontrast til den danske, men Anders Schmidt Vinther peger på, at begge tilgange kan være meningsfulde, når det kommer til at afhjælpe problemer med doping.
”Begge typer af indsatser kan medvirke til at mindske skadevirkningerne ved steroidbrug. Efter min mening er det en god idé at forhindre, at særligt unge mænd overhovedet begynder at bruge anabole steroider, ligesom det er en god idé at mindske skaderne hos brugerne.”
”I Storbritannien arbejder man ikke med primær forebyggelse. Man har i stedet fokus på at minimere de skadevirkninger, man kan pådrage sig, når man benytter præstationsfremmeden stoffer,” fortæller Anders Schmidt Vinther.
Den britiske tilgang står dermed i kontrast til den danske, men Anders Schmidt Vinther peger på, at begge tilgange kan være meningsfulde, når det kommer til at afhjælpe problemer med doping.
”Begge typer af indsatser kan medvirke til at mindske skadevirkningerne ved steroidbrug. Efter min mening er det en god idé at forhindre, at særligt unge mænd overhovedet begynder at bruge anabole steroider, ligesom det er en god idé at mindske skaderne hos brugerne.”
Det er lovpligtigt for fitnesscentrene at skilte med, om de samarbejder med Anti Doping Danmark eller ej. Foto: Emma Raaby Kramer
Hos Anti Doping Danmark er man åben overfor at lade sig inspirere af den britiske tilgang, selvom en endelig beslutning ligger hos politikerne.
”Vi ville gerne både kunne forebygge doping samt henvise brugerne til behandlingstilbud, men det vigtigste for os er at forhindre, at folk tager stofferne,” forklarer Kasper Skat Lundgaard Krøll.
”Vi ville gerne både kunne forebygge doping samt henvise brugerne til behandlingstilbud, men det vigtigste for os er at forhindre, at folk tager stofferne,” forklarer Kasper Skat Lundgaard Krøll.
Fitnesscentre kan klare problemerne selv
Hos GoMotion i Silkeborg tager de klart afstand overfor brugen af doping. Alligevel ønsker centeret ikke at samarbejde med Anti Doping Danmark. Det skyldes ifølge ejer og leder Leif Didriksen, at han og medarbejderne fint klarer det forebyggende arbejde selv.
”I vores center uddanner vi vores medarbejdere, så de kan spotte dem, der udviser en mistænkelig adfærd. Vi ekskluderer medlemmer, hvis de udviser tegn på steroidebrug.”
I centeret i Silkeborg har de indført flere tiltag, som skal gøre det mindre attraktivt for dopingbrugerne at træne der. For eksempel har man kun håndvægte op til 36 kilo.
Selvom man hos GoMotion har fokus på at forebygge brugen af doping, peger Anders Schmidt Vinther dog på, at et samarbejde med Anti Doping Danmark kan underbygge modstanden overfor dopingbrug.
”Når et fitnesscenter ikke samarbejder med Anti Doping Danmark, kan der være en sundhedsmæssig bekymring for, at man skaber miljøer, hvor forbruget af doping eskalerer, fordi der ikke er nogen kontrol.”
Anders Schmidt Vinther påpeger dog i forlængelse af dette, at et tvunget samarbejde med Anti Doping Danmark ikke nødvendigvis vil fjerne bekymringen og nedbringe forbruget af doping. Dette skyldes, at sandsynligheden for at centrene vil indordne sig under det tvungne samarbejde, er meget lille.
”I vores center uddanner vi vores medarbejdere, så de kan spotte dem, der udviser en mistænkelig adfærd. Vi ekskluderer medlemmer, hvis de udviser tegn på steroidebrug.”
I centeret i Silkeborg har de indført flere tiltag, som skal gøre det mindre attraktivt for dopingbrugerne at træne der. For eksempel har man kun håndvægte op til 36 kilo.
Selvom man hos GoMotion har fokus på at forebygge brugen af doping, peger Anders Schmidt Vinther dog på, at et samarbejde med Anti Doping Danmark kan underbygge modstanden overfor dopingbrug.
”Når et fitnesscenter ikke samarbejder med Anti Doping Danmark, kan der være en sundhedsmæssig bekymring for, at man skaber miljøer, hvor forbruget af doping eskalerer, fordi der ikke er nogen kontrol.”
Anders Schmidt Vinther påpeger dog i forlængelse af dette, at et tvunget samarbejde med Anti Doping Danmark ikke nødvendigvis vil fjerne bekymringen og nedbringe forbruget af doping. Dette skyldes, at sandsynligheden for at centrene vil indordne sig under det tvungne samarbejde, er meget lille.
"Jeg vil være sund, ikke usund," siger M. Video: Asta Wehlmann
Doping under kontrollerede forhold
Vi har fundet frem til en kilde, der netop udnytter det faktum, at Anti Doping Danmark ikke kan foretage tests i de centre, de ikke samarbejder med. Vores kilde er anonymiseret grundet handlinger, der kan have konsekvenser for ham. Desuden er kildens udtalelser oversat fra engelsk.
M har et stort fitnessrum i sit hjem, hvor han foretager al sin muskelopbyggende træning. Konditionstræning foregår dog hos FitnessX, da han ingen maskiner har til dette. Desuden har han et socialt fællesskab i fitnesscentret, som han finder glæde ved at træne med engang imellem.
”Grunden til jeg træner hos FitnessX er, at de ikke er medlem af Anti Doping Danmark, så jeg undgår at blive testet og derved tages i at dope,” siger M.
M har et stort fitnessrum i sit hjem, hvor han foretager al sin muskelopbyggende træning. Konditionstræning foregår dog hos FitnessX, da han ingen maskiner har til dette. Desuden har han et socialt fællesskab i fitnesscentret, som han finder glæde ved at træne med engang imellem.
”Grunden til jeg træner hos FitnessX er, at de ikke er medlem af Anti Doping Danmark, så jeg undgår at blive testet og derved tages i at dope,” siger M.
Infografik: Asta Wehlmann
Han mener at de blod- eller urinprøver som Anti Doping Danmark tager af fitnessmedlemmer er en krænkelse af privatlivet, men at man ved at melde sig ind i sådan et center også giver tilladelse til den slags prøver.
”Jeg synes, at de fitnesscentre, der ikke er medlemmer af Anti Doping Danmark, giver folk mere frihed til at træne som de har lyst til, i stedet for at de får at vide, hvad de må og ikke må,” siger M.
M er fra England, hvor det modsat Danmark er lovligt at besidde doping til eget forbrug.
”Hvis jeg stadig boede i England, ville jeg kunne få det testosteron jeg tager på recept, hvorimod jeg i Danmark er nødt til at skaffe det fra det sorte marked,” siger M. Han mener, at dopingloven i England giver mere mening end den danske, da han på lovlig og kontrolleret vis ville kunne skaffe doping i sit hjemland.
M er af den overbevisning, at kan doping være sundt, hvis det bliver gjort under kontrollerede forhold. ”For mig vægter fordelene højere end risiciene i øjeblikket. Hvis dette ændrer sig, vil jeg stoppe helt med at tage det,” siger M.
”Jeg synes, at de fitnesscentre, der ikke er medlemmer af Anti Doping Danmark, giver folk mere frihed til at træne som de har lyst til, i stedet for at de får at vide, hvad de må og ikke må,” siger M.
M er fra England, hvor det modsat Danmark er lovligt at besidde doping til eget forbrug.
”Hvis jeg stadig boede i England, ville jeg kunne få det testosteron jeg tager på recept, hvorimod jeg i Danmark er nødt til at skaffe det fra det sorte marked,” siger M. Han mener, at dopingloven i England giver mere mening end den danske, da han på lovlig og kontrolleret vis ville kunne skaffe doping i sit hjemland.
M er af den overbevisning, at kan doping være sundt, hvis det bliver gjort under kontrollerede forhold. ”For mig vægter fordelene højere end risiciene i øjeblikket. Hvis dette ændrer sig, vil jeg stoppe helt med at tage det,” siger M.
M tager Testosteron, Anavar, Clenbuterol og Masteron, alle i forbindelse med træning som præstationsfremmende stoffer.
M fortæller, at mænds testosteronniveauer falder 1 pct. pr. år efter man er fyldt 30, og at dette er en af grundene til, at han tager det syntetiske supplement. Han får regelmæssige helbredstjek hos sin læge, hvor han blandt andet får tjekket sine hormonniveauer. Dette gør han for at sikre sig, at alt er, som det skal være. Skulle dette ændre sig, ville han stoppe med det samme.
Journalisterne kender Ms sande identitet.
M fortæller, at mænds testosteronniveauer falder 1 pct. pr. år efter man er fyldt 30, og at dette er en af grundene til, at han tager det syntetiske supplement. Han får regelmæssige helbredstjek hos sin læge, hvor han blandt andet får tjekket sine hormonniveauer. Dette gør han for at sikre sig, at alt er, som det skal være. Skulle dette ændre sig, ville han stoppe med det samme.
Journalisterne kender Ms sande identitet.
Et samarbejde for alle
Leif Didriksen fra GoMotion peger desuden på, at et samarbejde med Anti Doping Danmark kan have konsekvenser for andre medlemmer end dem, der gør brug af doping.
”Ved at samarbejde med Anti Doping Danmark sorterer man dem fra, der har et almindeligt liv, men som er nervøse for at blive testet, fordi de lider af social angst eller lignende.”
Selvom holdningen er udpræget kritisk overfor Anti Doping Danmark hos GoMotion, er Leif Didriksen dog ikke afvisende overfor at indgå et samarbejde med institutionen i fremtiden.
”Hvis vi skal samarbejde med Anti Doping Danmark, ønsker vi en ordning, der minder om Fødevarestyrelsen, hvor en statsstyret og statsfinansieret myndighed arbejder for at holde Danmark dopingfrit.”
Hos Anti Doping Danmark understreger man, at en sådan beslutning ligger hos politikerne, ligesom Kasper Skat Lundgaard Krøll forklarer, at det kan blive svært at skabe en ordning, der er tilfredsstillende for alle parter.
”Selvfølgelig vil vi gerne skabe et produkt, der er relevant for alle fitnesscentre i Danmark, men vi kommer aldrig til at kunne omfavne alle.”
”Ved at samarbejde med Anti Doping Danmark sorterer man dem fra, der har et almindeligt liv, men som er nervøse for at blive testet, fordi de lider af social angst eller lignende.”
Selvom holdningen er udpræget kritisk overfor Anti Doping Danmark hos GoMotion, er Leif Didriksen dog ikke afvisende overfor at indgå et samarbejde med institutionen i fremtiden.
”Hvis vi skal samarbejde med Anti Doping Danmark, ønsker vi en ordning, der minder om Fødevarestyrelsen, hvor en statsstyret og statsfinansieret myndighed arbejder for at holde Danmark dopingfrit.”
Hos Anti Doping Danmark understreger man, at en sådan beslutning ligger hos politikerne, ligesom Kasper Skat Lundgaard Krøll forklarer, at det kan blive svært at skabe en ordning, der er tilfredsstillende for alle parter.
”Selvfølgelig vil vi gerne skabe et produkt, der er relevant for alle fitnesscentre i Danmark, men vi kommer aldrig til at kunne omfavne alle.”
Foto: Emma Kramer
