HØJT HUMØR & HOST:
Morgenbasserne synger af deres lungers halve kraft
Bent Dichmann er 83 år og har en lungekapacitet på kun 29 procent. Derfor synger han med Morgenbasserne hver onsdag formiddag. Koret i Randers består nemlig af mænd over 80 år og har til formål at styrke lungefunktionen.
Asta Wehlmann
27.10.2022
Klokken 10.08 træder Bent Dichmann ind ad døren. Med røde kinder og host. ”Jeg er lige steget af cyklen,” siger han. Bent havde det ikke så godt i morges. Sæsonens snot har ramt ham, slimet har sat sig i halsen og dette har gjort det endnu sværere at trække vejret. ”Men jeg skal af sted. For selvom det nogle gange kan være svært, så får jeg det faktisk bedre bagefter” siger han.
I lokalet er der bestemt ikke stille. Morgenbasserne gør sig klar til endnu en dag med sang, og der bliver snakket fodbold, politik og børnebørn, imens de venter på, at Gertrud kommer med kaffen.
”Opfør jer nu pænt, imens jeg er væk,” siger Gertrud.
”Ligesom altid,” lyder det fra en af herrerne.
”Nej, I skal opføre jer pænt,” understreger hun, inden hun går ud for at lave kaffe. Rummet fyldes med latter.
I lokalet er der bestemt ikke stille. Morgenbasserne gør sig klar til endnu en dag med sang, og der bliver snakket fodbold, politik og børnebørn, imens de venter på, at Gertrud kommer med kaffen.
”Opfør jer nu pænt, imens jeg er væk,” siger Gertrud.
”Ligesom altid,” lyder det fra en af herrerne.
”Nej, I skal opføre jer pænt,” understreger hun, inden hun går ud for at lave kaffe. Rummet fyldes med latter.
“
Morgenbasserne er noget helt særligt, for det er et af de eneste steder, hvor mænd i den alder kan være, uden at være i undertal. For kvinder lever længere.
En flok unge drenge – bare ældre
Selvom alderen er høj og de dybe furer i ansigterne viser årenes gang, kommer der stadig kække kommentarer og latterbrøl fra højre og venstre. Det er lidt som at sidde i et klasseværelse fyldt med unge drenge, når Morgenbasserne mødes. Og korleder Gertrud Lei spiller rollen som klasselærer.
”Morgenbasserne er noget helt særligt, for det er et af de eneste steder, hvor mænd i den alder kan være, uden at være i undertal. For kvinder lever længere,” siger Gertrud.
Det første på dagsordenen er opvarmning. Den består af nogle øvelser, hvor de både får sat gang i stemmebåndet og kroppen. Da det er overstået, bliver der hostet og spruttet igennem. Det er nemlig ikke helt lige til, at svinge med arme og sige høje lyde, når lungerne ikke er helt friske længere. Men det bliver gjort og energien er der.
”Det er godt, at vi skal lave den her opvarmning, inden vi går i gang, for ellers ville jeg ikke kunne holde til at synge,” siger Bent, trods udmattelsen. Han hoster ned i et lommetørklæde og pudser derefter næsen, inden han sætter sig ned. Nu skal der synges.
”Morgenbasserne er noget helt særligt, for det er et af de eneste steder, hvor mænd i den alder kan være, uden at være i undertal. For kvinder lever længere,” siger Gertrud.
Det første på dagsordenen er opvarmning. Den består af nogle øvelser, hvor de både får sat gang i stemmebåndet og kroppen. Da det er overstået, bliver der hostet og spruttet igennem. Det er nemlig ikke helt lige til, at svinge med arme og sige høje lyde, når lungerne ikke er helt friske længere. Men det bliver gjort og energien er der.
”Det er godt, at vi skal lave den her opvarmning, inden vi går i gang, for ellers ville jeg ikke kunne holde til at synge,” siger Bent, trods udmattelsen. Han hoster ned i et lommetørklæde og pudser derefter næsen, inden han sætter sig ned. Nu skal der synges.
Morgenbasserne er klar
”Først og fremmest er det lungetræning, vi kommer her for. Men vigtigst er det sociale. De gode venskaber,” siger Bent.
Det hele startede, da Gertrud Lei for seks år siden lagde mærke til et godt samvær, der opstod mellem to mænd i hendes kor på et ældrecenter i Spentrup. Derfra udsprang Morgenbasserne, der i starten kun havde tre medlemmer: Johan, Johannes og Bent. Der kom dog hurtigt flere til, og i dag er de 12 ældre herrer, der øver hver onsdag fra 10.10 til 12.10 i Dronningborg Sognegård.
”Vi synger ikke for nogen, vi synger for vores egen skyld,” siger Gertrud. I koret er det ikke smukke sangstemmer, der er i fokus, men derimod træning af lunger og lattermuskler.
”Nu skal vi synge igen, sangglade gamle mænd…” synges der brummende ud i rummet.
Den første sang på programmet er korets helt egen ”Go’ Morgenbasserne”, der er tekstet til melodien ”Se, hvilken morgenstund” af Benny Andersen.
Den bitre duft af kaffe breder sig ud i rummet, idet den hældes op fra de termokander, Gertrud netop har hentet.
”Der står 42,” råber Gertrud ned til Asger, der godt kan have lidt svært ved at se så lagt med brillerne.
”Så så, nu skal du ikke blive hysterisk,” svarer Asger roligt.
Det hele startede, da Gertrud Lei for seks år siden lagde mærke til et godt samvær, der opstod mellem to mænd i hendes kor på et ældrecenter i Spentrup. Derfra udsprang Morgenbasserne, der i starten kun havde tre medlemmer: Johan, Johannes og Bent. Der kom dog hurtigt flere til, og i dag er de 12 ældre herrer, der øver hver onsdag fra 10.10 til 12.10 i Dronningborg Sognegård.
”Vi synger ikke for nogen, vi synger for vores egen skyld,” siger Gertrud. I koret er det ikke smukke sangstemmer, der er i fokus, men derimod træning af lunger og lattermuskler.
”Nu skal vi synge igen, sangglade gamle mænd…” synges der brummende ud i rummet.
Den første sang på programmet er korets helt egen ”Go’ Morgenbasserne”, der er tekstet til melodien ”Se, hvilken morgenstund” af Benny Andersen.
Den bitre duft af kaffe breder sig ud i rummet, idet den hældes op fra de termokander, Gertrud netop har hentet.
”Der står 42,” råber Gertrud ned til Asger, der godt kan have lidt svært ved at se så lagt med brillerne.
”Så så, nu skal du ikke blive hysterisk,” svarer Asger roligt.
Mændene får lov til at vælge, hvilke sange der skal synges, men Gertrud har nedlagt veto mod visse viser, der er blevet gentaget for ofte.
“
Jeg bilder mig selv ind, at det er vigtigt at komme ud og få set nogle mennesker. Det nytter ikke noget bare at læne sig tilbage og få ondt af sig selv, når man har det skidt. Man skal tage sig selv i nakkehårene og komme ud.
Lungetræning med sang og latter
”Jo ældre man bliver, des mere gavn kan lungetræning gøre. Særligt for folk med KOL og nedsat lungekapacitet,” siger Gertrud og fortæller, at man faktisk kan øge lungefunktionen bare ved sangtræning. Morgenbasserne drives til dagligt af Gertrud i samarbejde med Lungeforeningen og DOF Randers.
Arbejdet med vejrtræknings- og sangteknikker kan gøre meget for lungerne. Flere af Morgenbasserne fortæller, at de kan mærke en forskel på vejrtrækningen, efter de startede i koret.
”Et herrekor for mænd over 80, med fokus på at få brugt lunger og lattermuskler,” sådan beskrives Morgenbasserne af korleder Gertrud Lei. Og latter er bestemt ikke en mangelvare her.
De kommer igennem en del sange i dag. Både de stille, hvor den dybe brummen lægger en ro over lokalet, og de mere friske, hvor fødderne gynger i takt.
En af de friske var ”Lille Madeleine”.
”Den er du glad for, Bent,” siger sidemanden Asger.
”Ja, den synes jeg er meget god,” svarer Bent.
Den glade melodi fylder rummet og stemningen er let.
”Nu har jeg heller ikke meget luft tilbage,” siger Bent og kigger over brillekanten på Gertrud, da sangen er færdig.
Morgenbassernes sangtræning er nu slut for i dag.
”Jeg bilder mig selv ind, at det er vigtigt at komme ud og få set nogle mennesker. Det nytter ikke noget bare at læne sig tilbage og få ondt af sig selv, når man har det skidt. Man skal tage sig selv i nakkehårene og komme ud,” siger Bent, der, på trods af pensionen, har et fyldt ugeskema.
Bent trækker i overtøj og hjelm, inden han stiger op på sin elcykel. Nu skal han på Vestergades Café, for at mødes med nogle venner over en øl.
Arbejdet med vejrtræknings- og sangteknikker kan gøre meget for lungerne. Flere af Morgenbasserne fortæller, at de kan mærke en forskel på vejrtrækningen, efter de startede i koret.
”Et herrekor for mænd over 80, med fokus på at få brugt lunger og lattermuskler,” sådan beskrives Morgenbasserne af korleder Gertrud Lei. Og latter er bestemt ikke en mangelvare her.
De kommer igennem en del sange i dag. Både de stille, hvor den dybe brummen lægger en ro over lokalet, og de mere friske, hvor fødderne gynger i takt.
En af de friske var ”Lille Madeleine”.
”Den er du glad for, Bent,” siger sidemanden Asger.
”Ja, den synes jeg er meget god,” svarer Bent.
Den glade melodi fylder rummet og stemningen er let.
”Nu har jeg heller ikke meget luft tilbage,” siger Bent og kigger over brillekanten på Gertrud, da sangen er færdig.
Morgenbassernes sangtræning er nu slut for i dag.
”Jeg bilder mig selv ind, at det er vigtigt at komme ud og få set nogle mennesker. Det nytter ikke noget bare at læne sig tilbage og få ondt af sig selv, når man har det skidt. Man skal tage sig selv i nakkehårene og komme ud,” siger Bent, der, på trods af pensionen, har et fyldt ugeskema.
Bent trækker i overtøj og hjelm, inden han stiger op på sin elcykel. Nu skal han på Vestergades Café, for at mødes med nogle venner over en øl.
